altid et skridt foran
De to årlige koordinationsmøder er efter min mening de vigtigste møder i foreningen. Generalforsamlingen er også vigtig. Jo jo. Den er grundlaget for det hele.
Men uanset hvem, der sidder i bestyrelsen, så skal aktiviteterne planlægges, og det bliver de på koordinationsmøderne. Og det er først og fremmest onsdag aftener og lørdag eftermiddage, der er tale om.
I år var der flere initiativtagere, der ikke kunne komme til stede ved mødet, og de havde indsendt deres ønsker om datoer i forvejen.
Disse ønsker blev så på bedste vis koordineret med de ønsker/forslag, som de 22 fremmødte havde. Der måtte fires og strækkes et par gange, men alt faldt på plads under ordstyrer Jettes kyndige ledelse.
Der er i alt 20 - tyve – turledere, der tager sig af ture i det kommende halvår. Det synes jeg er et rigtig flot antal.
Og der er et alsidigt udbud af ture, fra Sjællands Odde i nord til Sorø i syd, og fra Gørlev i vest til København i øst. En kortfattet oversigt over startstederne kan ses på herunder.
Som noget nyt foregår nogle af turene med tog. Man kører med tog til én station og vandrer tilbage til den samme eller til en anden station.
Detaljerne bliver annonceret i god tid i Medlemsnyt, på Facebook og - også noget nyt – på hjemmesiden. På hjemmesiden er oprettet et nyt menupunkt med ”nyheder”.
2025 står i vandringens tegn.
Harry
v/formand Harry Vinter Tlf. 20 91 88 39 CVR nr. 3031 2694
Klubhus: Dampmøllevej 2, 4300 Holbæk